Metode

At behandle eleverne ud fra en helhedsanskuelse der specifikt medinddrager skoleforberedende undervisning og socialpædagogik.
At eleverne får mange succesoplevelser og derved opbygger et bedre selvværd.
At arbejde med børnenes personlige problemer ved at opstille et trygt og struktureret miljø, hvor de voksne fungerer som autoritetsfigurer og rollemodeller.
At styrke eleverne i opfattelsen af, at de selv er ansvarlige for, hvad de lærer.
At bruge praktiske og håndværksmæssige tilgange som en anden måde at lære på. Denne tilgang understøttes bl.a. ved sejlads i egen sejlbåd.
At arbejde med positive ændringer i familien og dens funktionsmåde. Relationsarbejde anses for meget vigtig både for eleven og ikke mindst for familien. Det er med til at skabe den tryghed, der er en betingelse for, arbejdet med børnene skal lykkes.
Forældrenes involvering er nødvendig, og der er ugentlig kontakt med hjemmet og hjemmebesøg mindst en gang hver anden måned eller efter behov.

Familiesamarbejde (systemisk familieterapi):

I Fjordskolens familiearbejde tager vi udgangspunkt i den systemiske familieterapi, her har man fokus på hele familien, man ser familien som ét system. Det er utrolig vigtigt at man i den systemiske familieterapi respektere den virkelighed, der er familien, hvis man skal hjælpe familien fri af sine problematikker.
Det er vigtigt at pointere at det er familien, der er nøglen til løsningerne. Kontakten til familien skal altid være positiv, dette er vigtigt i behandlingen af barnet. Er der et godt og positivt samarbejde mellem skolen og hjemmet, hjælpes barnet mest muligt.
I familieterapi peger man ikke fra behandlerens side af på bestemte løsninger. Man prøver ved bl.a. at coache familien, således at de selv finde egne løsninger.

Omsorg:

Omsorg betyder i daglig tale at tage vare på – passe eller have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed – i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske.
Tilknytningen mellem barnet og den omsorgsbetroet voksne vægtes, hvis forudsætningen skal være der for at barnet udvikler en sund personlighed.
Omsorg for børnene på Fjordskolen omfatter tilsyn, der sikrer overvågning og dermed forhindring af f.eks. ulykker, fysiske konflikter, stimulation der sikrer intellektuelt indhold, aktivitet og udfordring, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis for tryghed og tillid. Hvis disse aspekter er tilstede, er omsorgen realiseret.
På Fjordskolen betyder omsorg utroligt meget. Vi praktiserer at børnene skal føle sig trygge, gennem trygheden skal tilliden opbygges og børnene skal føle at vi holder af dem. Gennem omsorgen skal børnene udvikles, de skal føle at vi står på mål for det enkelte barn.

Når tilliden mellem det enkelte barn og de voksne på Fjordskolen er opbygget, betyder forudsigeligheden og strukturen i hverdagen ikke det samme som før. Forudsigeligheden og strukturen ligger nemlig nu i relationen mellem barnet og den voksne. Dette gør at dagligdagen bliver nemmere for barnet at overskue og forholde sig til, da barnet nu stoler fuldt ud på de voksne og deres handlemønster.

Selvtillidstræning:

Sociale færdigheder udvikles hele tiden, og efterhånden som barnet har brug for dem, har de betydning for barnets selvtillid. Jo flere sociale færdigheder des højere selvtillid. Selvtilliden hjælper det enkelte barn til at vide, hvad der er godt eller dårligt for personen i relationer med andre. På Fjordskolen hjælper vi barnet således at det bliver sin egen gode vejleder og iagttager, i forhold til at kunne løse problemer, blive i situationer eller forlade dem. Det er af betydning for barnet selvtillidsopfattelse, at det lærer sine følelsesmæssige færdigheder at kende.

Selvtillid og selvværd handler om, hvordan man som barn er blevet forstærket i rigtig eller forkert adfærd og tanke. Hvordan man opbygger et automatisk tankesæt om sig selv og andre. Tænkningen har således en stor betydning for opbygningen af selvtillid og for brugen af sine færdigheder.

Selvtillidstræning er en teknik, hvor man via forskellige øvelser og situationer søger at indlære adfærd, som øger klientens selvtillid. Det er vigtig at gå langsomt frem således at nederlag/fiasko undgås, det de har en negativ indlæringseffekt.

Øvelser og opgaver tilrettelægges således at der er nogenlunde sikkerhed for, at resultatet giver sejre og ikke nederlag, da indlæringsresultatet skulle gerne virke forstærkende på barnet selvtillid.
Også ved brug af programmet Trin for Trin (et program som udvikler børns sociale og emotionelle kompetencer) hjælper/udvikler vi barnets evner til bedre at tyde andres signaler, ændre sin egen adfærd og derved den efterfølgende reaktion.

Sansemotorisk træning:

Børns sansemotoriske udvikling har stor betydning for indlæring, sociale kompetencer og trivsel.
Børns motorik har ikke kun betydning for deres fysiske udvikling, men også for deres psykiske og sociale udvikling. Med motorikken som basis griber og begriber børn deres omverden.
Ved pædagogiske handlefærdigheder og engagement kan vi hjælpe barnets naturlige nysgerrighed på vej gennem leg og bevægelse.
Biologisk fødes vi med 7 sanser. De 5 sanser fortæller os, hvordan verden omkring os er indrettet. Det er syn-, høre-, smag-, lugte- og taktilsansen. De sidste 2 sanser er labyrint- og kinæsthesisansen. De fortæller os, hvordan vi forholder os til omverden. Når vi taler motorik og bevægelse, er det kun 5 af de 7 sanser, der har indvirkning. Det er labyrint-, kinæsthesis-, taktil-, høre- og synssansen.

Labyrintsansen er den sans, som fortæller hjernen, om hovedets stilling i forhold til lodlininen (tyngden), samt accelerationen og rotation. Hvis man har problemer med labyrintsansen, har man f.eks. svært ved at holde balancen, og man er kluntet i sine bevægelser. De impulser kroppen modtager fra labyrintsansen, opbygger den muskeltonus, der holder musklerne spændte og klar til at reagerer. Hvis barnet ikke kan holde kroppen op imod tyngden, er indlæring i skolen svært (tavlen, læsning, hurtige bevægelser med øjnene). På Fjordskolen træner vi labyrintsansen gennem bl.a. sejlads. Vi laver forskellige motoriske øvelser på vandet, således at eleverne får stimuleret deres sanser.

Kinæsthesisansen registrerer musklernes spændingstilstand, musklernes og leddenes stilling og bevægelse. Det er også herigennem, at vi bliver bevidste om rum og retning, højre og venstre. Sansningen af ens egen kropopstår især igennem musklernes og leddenes sanseoplevelser, da de bearbejdes i hjernestammen og produceres ikke bevidst opmærksomhed. Hvis vi ikke havde denne sans, ville vi ikke vide, hvor de enkelte legemsdele befandt sig og hvordan de bevægede sig, da den bidrager til vores kropsbevidsthed.
Vi bruger naturens legepladser, såsom skov og strand til at eleverne bliver mere bevidste om deres kroppe. Klatring på klatrevægge samt ridning er ligeledes redskaber, som har hjulpet vores elever med at blive mere kropbevidste.
For hvis barnet har problemer med kinæsthesisansen, har de tit finmotoriske problemer. De har f.eks. dårlig blyantsgreb, svært ved at klippe, tegne og problemer med at bygge med klodser, og derfor kan de tidligere nævnte udfordringer hjælpe med at stimulere og udvikle den kinæsthesiske sans.

Taktilsansen er det største sansesystem, vi har. Den spiller en stor rolle i elevens adfærd, både fysisk og psykisk. Det er den sans, som registrer berøring, tryk, smerte og temperatur. Det er også herigennem, at vi får kropsbevidsthed og lærer at overleve. Følesansen er også med til at gøre os sociale og give os et godt følelsesliv. Taktilsansen er den første sans der udvikles og er i stand til at fungere effektivt, hvor andre sansesystemer først begynder at udvikles. Af disse grunde er berøring meget vigtig. Uden en masse taktil stimulering af kroppen, vil nervesystemet være tilbøjeligt til at komme ud af balance. Hvis eleven har problemer med taktilsansen, viger det tit for berøring. De har tit problemer med at være i rum med mange andre mennesker. Gennem ritualer som f.eks. goddag- og farvelkram udvikler/stimulerer vi elevens taktilsans. Vi er 1 gang om ugen i svømmehallen, hvor taktilsansen ligeledes stimuleres, bl.a. ved brug af boblebad og sauna.

Hvis taktil- og kinæsthesisansen ikke er stimuleret, kan dette forhindre/bremse eleven i at udvikle sig fysisk og socialt, derfor er sansemotorisktræning/udvikling en stor del af det pædagogiske arbejde på Fjordskolen.

Kognitiv/adfærd terapi:

Den kognitive terapi er først udviklet fra 1960’erne og er derfor en relativ ny behandlingsmetode. Den tager udgangspunkt i tænkningen og har som sit grundsyn, at måden at opfatte og fortolke verden på, er styrende for følelser og handlinger. Det er derfor en terapiform, der primært arbejder med at forandre tænkning. Der anvendes endvidere ofte etablere alternative handlemuligheder, og man taler derfor også om kognitiv adfærdsterapi.
Den kognitive terapi har et meget bredt anvendelsesområde i forhold til både lettere men også alvorligere psykiske forstyrrelser. Den lader sig let kombinere med andre psykoterapeutiske tilgange samt med medikamentel behandling.

Skemata: er de basale kognitive strukturer vi danner os ud fra de erfaringer vi gør os når vi vokser op.
Disse skemata regulerer vores måde at opfatte os selv på, vores måde at opfatte andre mennesker på, i det hele taget vores fortolkning og opfattelse af verden og tilværelsen. Det er relativt stabile og komplekse tankemønstre, der ikke umiddelbart er tilgængelige for bevidstheden.
Dvs. at hvis et barn har mange negative oplevelser og erfaringer op i gennem sin opvækst, bliver skemata negativ, hvilket igen gør at barnet ikke fortolker eller oplever verden som den er, men gennem det ”filter” som er negativt. Derved skabes en ond cirkel, hvor de negativ og depressive tanker hele tiden bekræfter, at der er en grund til at være negativ og deprimeret.

Når først de negative skemata er dannet, udgør de en konstant indre trussel, som kan blive fremkaldt ved selv ubetydelige og harmløse negative oplevelser. Når bl.a. oplevelser og andres adfærd skal tolkes og bearbejdes kognitivt vælger barnet konsekvent den negative tolkning.
Det er vigtigt at man i behandlingen primært er rettet mod at bevidstgøre de automatiske tanker overfor barnet således at barnet bliver opmærksom på de kognitive mekanismer.
For at have den fulde kontrol over behandlingen af den enkelte elev, bruger vi på Fjordskolen eksponering, en adfærdsterapeutisk teknik, der består i at man i hverdagen opsøge situationer og udføre handlinger bevidst, der er forbundet med barnets negative skemata.

Det er vigtigt gennem den kognitive adfærdsterapi at tage udgangspunkt i de problematikker/vanskeligheder eleven oplever lige nu og her. De er vigtigt at arbejde med de tanker og følelser eleven gør sig i den givne situation. Dette skal gøres udfra en erkendelse af at der er tæt sammenhæng mellem elevens tanker, følelser samt hans/hendes reaktion/adfærd.
På Fjordskolen arbejder vi på at give eleven en række redskaber, således at han/hun bedre kan håndtere sine egne psykiske vanskeligheder.