Miljøterapi

Miljøterapi på Fjordskolen er helhedsorienteret og sammenhængende. Den miljøterapeutiske behandling på Fjordskolen er baseret på psykodynamisk organisationsteori og psykodynamisk udviklingspsykologi. Behandlingen er et tilbud om troværdige relationer i en troværdig struktur.
Miljøet præsenterer en struktur med genkendelige mønstre og almindelige forventninger i form af dagligdags rutiner, fælles aktiviteter og udviklende tilbud om relationer og indlæring, som f.eks. skolegang. Miljøet er  genkendeligt og trygt.
Miljøterapien handler om at planlægge en grundig værdifuld dagligdag for det enkelte barn, hvor intet er tilfældigt. Der er en mening med det vi foretager os, som skaber udvikling følelsesmæssig, socialt og eller indlæringsmæssigt. For børn med indre kaos, og med en række traumatiske oplevelser i rygsækken, er det især vigtigt at fokusere på, at der er mening i det vi foretager os sammen med dem.

Som udgangspunkt er det en rolig dagligdag med rytme, tryghed og kærlige voksne med tilpas rummelighed. Behandlingen er bevidst, målrettet og struktureret tilrettelæggelse af børnenes hverdag. Strukturen er rammen indenfor hvilken der arbejdes med det enkelte barn og med børnegruppen. Strukturen virker angstreducerende, men kan også aktivere barnets vanskeligheder med de temaer, de pågældende elementer i strukturen repræsenterer. Samtidig med at strukturen hele tiden opretholdes, arbejder medarbejderne med at formidle forståelse for børnene og deres vanskeligheder, sådan som de viser sig i hverdagen.

Gennem miljøterapi arbejder vi på at udvikle barnets selvstændighed. Selvom der i alle mennesker er en indre drivkraft til at udvikle sig, er det for nogle børn en meget vanskelig proces, hvor barnet behøver hjælp fra de omsorgsgivende voksne omkring det. Dette betyder, som tidligere nævnt, at barnet i sin dagligdag på Fjordskolen bliver stillet overfor nye krav gennem øvelser og opgaver. Men det er vigtigt at huske, at dette kun sker på et tidspunkt, hvor barnet kan magte nye opgaver/krav, således at oplevelsen af øget selvværd opstår. Altså Øvelser og opgaver tilrettelægges således at der er nogenlunde sikkerhed for, at resultatet giver sejre og ikke nederlag, da indlæringsresultatet gerne skulle virke forstærkende på barnets selvtillid.

Dette betyder at:

Miljøet er i vidt omfang behovstilfredsstillende. Børnene har gennem barndommen haft svært ved at få tilfredsstillet deres behov, og vi bestræber os på at yde den omsorg og tilbyde den kontakt, som børnene har brug for, og som de i et givet øjeblik kan indgå i.
Miljøet er rummeligt. Børnene skal føle sig anerkendt og afholdt med alt, hvad de rummer, af såvel gode som dårlige sider. Vi arbejder ud fra en forståelse for, at netop børnenes mest besværlige sider ofte er udtryk for deres vanskeligheder og håb om at blive hjulpet.
Miljøet er tilstrækkeligt tilladende til at give mulighed for, at børnene kan udtrykke de fantasier og forestillinger, de lever med og til, at de kan opleve sig rummet, forstået og støttet af medarbejderne. Medarbejderne skal derfor vise interesse for det, der foregår i barnet, og give barnet muligheder for at dele sine forestillinger med andre.
Miljøet er symptomtolerant, idet symptomer ses som udtryk for barnets vanskeligheder. Vi kan principielt først behandle symptomer, når vi forstår dem. Hvis vi kun forsøger at korrigere symptomer, kan det af barnet forstås som manglende forståelse og indlevelse. Normalt klinger symptomer af, når barnet føler sig forstået på det dybere plan.
Miljøet er kontaktydende i det omfang, det enkelte barn til enhver tid kan modtage. Børn med alvorlige relationsforstyrrelser er bange for at involvere sig i nye, tætte kontakter, og vi må tilpasse kontakten efter, hvad børnene kan klare. Dette arbejde med relationsopbygning er en proces, der forløber over og kræver tid.
Miljøet er tryghedsskabende. Vi holder af, holder om, holder til og holder på. Vi realitetskorrigerer og hjælper børnene med at kontrollere deres impulser.
Miljøet er forstående, idet det vægtes at søge at forstå, hvad der foregår i det enkelte barn og forsøge at forstå den subjektive mening for barnet med dets adfærd, samt formidle denne forståelse til barnet. Derved gives barnet mulighed for at spejle sig, blive set og søgt forstået godt nok til at det kan udvikle sig.
Miljøet er jeg-styrkende. Alt, hvad der kan øge barnets selvtillid, bliver brugt.